Nordjyllands Amt
Put'n'take Andet
   
Gøttrup Fiskepark

Gøttrupvej 311 C · 9690 Fjerritslev

Telefon: 97 99 16 66

Telefax: 97 99 17 66

Kontaktperson: Lars Middelboe

Telefontid: Hele dagen

Vand duetone Når man besøger Gøttrup Fiskepark, er der mulighed for at sidde ved den 10 ha store sø
og se på den flotte udsigt, mens man spiser sin medbragte madpakke.
Vi vil fortælle om søens mange fisk og om, hvilke naturoplevelser der findes på stedet og i omegnen. På stedet kan der også fiskes, og er der andre ønsker, kan vi altid sammensætte et program for besøget.

Klassetrin: 7.-10. klasse

Deltagere: Klassevis

Besøgets varighed: Individuelt

Hvad koster det?: Hvis man vil fiske, koster det 50 kr. pr. time

Undervisning: Hos os  

 

  Hotel- & restaurantfagskolen

Rørdalsvej 10 · 9000 Aalborg

Telefon: 99 33 13 37

Telefax: 99 33 13 83

E-mail: brp@aats.dk

Kontaktpersoner: Brian Pedersen og

Harald Peter Pedersen

Telefontid: Bedst mellem 10 og 12

Vand duetone Vi har nogle forskellige muligheder for undervisningsdagens forløb:

"Fra hav til mauv":
Dagen tager udgangspunkt i en tur til fiskeauktion i Hirtshals. Her kan betragtes fisk af forskellige arter. Vi køber en kasse blandede fisk og tager den med til Hotel- & restaurantfagskolen.
I køkkenet foretages herefter en gruppeinddeling, og der klargøres og tilberedes fisk efter opskrifter.
Lektionen vil indeholde forskellige tilberedningsformer og anretningsforslag. Så er der fællesspisning af de tilberedte retter og efter oprydning og evaluering, siger vi tak for i dag.
Efterfølgende kan der hjemme på skolen udarbejdes en rapport, hvor dagens oplevelser og begivenheder beskrives.
Dagens tidsmæssige forbrug vil være ca. 7 timer eller efter aftale, og prisen for dette arrangement vil være kr. 80,- pr. person incl. leje af bus til fiskeriauktion.

"Går det hele i fisk?":
Dagen starter med velkomst og rundvisning i Hotel- og restaurantfagskolens store undervisningskøkkener. Her foretages gruppeinddeling, og hver gruppe får udleveret en kurv med forskelligt indhold af sæsonens fisk. Der vil være opskrifter til rådighed, og efterfølgende går grupperne i gang med at fremstille kolde og varme retter med fisk og skaldyr i centrum.
Alle fremstillede retter præsenteres på buffet. Smagning og spisning af de fremstillede retter sker herefter i køkkenet. Efter evaluering siger vi tak for i dag.
Dagens tidsmæssige forbrug for dette arrangement vil være ca. 4 timer eller efter aftale, og prisen vil være kr. 40,- pr. person, som bruges til indkøb af råvarer.

"Med bedstemor til bords
– nordjydske egnsretter med fisk":
Opgaven starter allerede hjemme i skolen, hvor eleverne skal søge information om nordjydske egnsretter med fisk. Forældre og bedsteforældre skal bruges som sparringspartnere i denne informationssøgning. De udarbejdede opskriftsforslag sendes herefter til Hotel- & restaurantfagskolen.
Den praktiske del foregår i Hotel- & restaurationsfagskolens undervisningskøkken, hvor de indsendte forslag bearbejdes til retter, som indtages og evalueres. Eleverne skal fortælle en lille historie om, hvordan "bedstemor" oplevede retterne.
Det tidsmæssige forbrug vil være ca. 4 timer efter aftale. Økonomi til indkøb af fisk og råvarer vil være ca. kr. 50,- pr. person.

"F(r)isk eller færdig":
Dagens opgave og lektion tager udgangspunkt i at smage og vurdere kvalitet af fisk. Der indkøbes færdiglavede fiskeprodukter, som bruges til smagstest. Eleverne fremstiller tilsvarende produkter af frisk fisk, som ligeledes anvendes til smagstest. Færdige og friske produkter gennemgår efterfølgende en priskalkulation, som vil synliggøre de økonomiske variationer, vi alle som forbrugere er i berøring med.

Dagens retter sammenlignes med hinanden, kvaliteten evalueres og herefter er der fællesspisning i køkkenet.
Det tidsmæssige forbrug vil være ca. 4 timer efter aftale. Til indkøb af færdige/friske råvarer vil prisen være ca. kr. 50,- pr. person.
Som det fremgår af forløbsbeskrivelserne afregnes kun råvareforbruget, og både kokkelærer samt køkkener vil være til fri disposition.

Klassetrin: 7.-10. klasse

Deltagere: Individuelt

Besøgets varighed: Individuelt

Hvad koster det?: Afhængig af forløb

Undervisning: Hos os
På skolen