"Fiskedukkerne" fremstilles i papmache, skumgummi e.l. velegnet materiale, som kan fungere med 1 eller flere stænger. Fiskene og skaldyrene kan konstrueres med inspiration fra plancherne.
Scenerummet dekoreres med en "havscenografi", som kan være en kombination af rigtige fund fra naturen og hjemmelavede rekvisitter. Alle medvirkende males med floureserende farver og belyses med blåt lys, medens "dukkeførerne" er klædt i sort.
Forestillingens handling tilrettelægges af eleverne: I eventyrets verden er alt muligt. Man kan dog for dramatikkkens skyld bede eleverne om at tage hensyn til de enkelte arters styrkeforhold – hvem æder hvem?
Papmachefisk
Enkelte eller flere fisk/skaldyr fra ovenstående aktivitet kan efterfølgende anvendes som dekoration i klassen eller pynte på skolens kantine/salgsbod, når der tilbydes mad med fisk (se senere afsnit for 4.-6. klasse)
Byg et miljøakvarium
Saml selv – fang selv: Dafnier, vandlopper, planter mv. skaffes lokalt.
Danmarks Akvarium har 10 forslag til miljørigtig "akvarieindretning" (se afsnit Mere om fisk og skaldyr, Pjecer side 62)
Den klassiske sørøverleg i gymnastiksalen
overtages af fisk og skaldyr
En slags fangeleg, hvor fødekæden bestemmer reglerne. Giver børnene en fysisk oplevelse af de forskellige arters bevægelsesmønstre: Hvem er hurtig og hvem er langsom? Hvem lever i overfladen og hvem lever på bunden? Hvem holder sammen og kan ikke fanges, hvis de f.eks. danner par (hvis man holder hinanden i finnerne, er man fredet) osv.
Legen kan dramatiseres, hvis eleverne bruger ansigtsmaling til at fremhæve de enkelte arters særlige karakteristika, og man kan også supplere med udklædning som f.eks. finner, haler mv.
Hvem er hvem?
Ved at bruge fiskeplancherne fra Fiskebranchens Undervisningsmateriale, kan man selv lave et spil med små kort. Først skal der tages 3 kopier af plakaten. Alle 3 kopier klæbes op på karton. Det ene ark skæres i stykker – så hvert "kort" viser en fiskeart. Man har herefter 2 ark som plakaten og en bunke med kort.
Der kan være 2 deltagere til spillet: Hver spiller får en plade med alle fiskene. De små kort ligger i en stak midt på bordet. De to spillere trækker hver et kort, som de lægger foran sig med bagsiden opad. Det gælder nu om at gætte hvilken fisk, der er på modspillerens kort.
Det foregår på den måde, at spillerne skiftes til at stille hinanden et spørgsmål, som f.eks. har din fisk en stor mund? – eller er din fisk flad. Når en fisk kan udelukkes, dækkes den af med en lap papir. På den måde får man indkredset fisken, så man kan gætte hvilket kort, den anden spiller har. Den, der først har gættet modspillerens kort, har vundet.
Hvem bor sammen?
De små fiskekort kan også bruges til "familiesammenføring" – hvilke arter er beslægtede og har samme levevilkår. Eleverne skal samle arterne i storfamilier: Fersk- og saltvandsfisk, fladfisk, rundfisk, dybhavsfisk osv.
Vendespil
Hvis man laver 2 kort af hvert motiv, kan det blive til et vendespil:
Læg alle kortene på bordet med den udekorerede side op. Hvert barn vender på skift et enkelt kort og viser motivet for de andre – kortet lægges tilbage på samme plads med den hvide side op. Kunsten er nu at huske, hvor de enkelte kort er placeret. Spillet går ud på at samle to ens fisk – to torsk, to rødspætter osv. Når det lykkes, må man fortsætte.
Myldretegningens muligheder
På side 41-42 har vi lavet en "myldretegning" til kopiering. Tegningen gemmer på en masse mulige og umulige situationer, der kan danne baggrund for en snak om livet i- og omkring hav og å.
På næste side viser vi de oplagte fejl, og der er forslag til, hvad du kan bruge disse situationer til i debatten:
1. Rødspætter og torsk bliver ikke kærester...
– selvom de stort set lever de samme steder.
Kan alle fisk leve de samme steder?
Hvad er forskellen på en rødspætte og en torsk?
2. Der findes ikke store, farlige hajer i de danske farvande...
– men der er hajer i havene omkring Danmark.
Hvad er det for nogle, og gør de slet ingen skade?
Hvorfor er nogle hajer farlige?
3. Fisk kan ikke få vejret på land...
– og de har finner i stedet for arme og ben.
Hvad bruger de dem til?
4. Blæksprutter bruger ikke blækket til grafitti, og de kan ikke gå på land...
– hvad bruger de så blækket til, og hvad skal de med de mange arme?
5. Krokodiller lever ikke i det fri i Danmark...
– hvorfor ikke?
6. Havfruer eksisterer kun som statue og i eventyr...
– find nogle eksempler.
Hvorfor har sømændene fundet på havfruer i tidernes morgen?
7. Der vokser ikke store, farvestrålende blomster på havbunden i de danske farvande...
– men hvad vokser der så?
Hvorfor har planterne under varmere himmelstrøg
andre farver?
8. Man kan ikke gøre fisk tamme...
– men delfiner kan optrænes til lidt af hvert. Hvad?
9. Olietønder og gamle cykler hører ikke hjemme på havets bund...
– men hvorfor kan man alligevel finde dem og meget andet skidt i vandet? Hvad betyder det for livet i vandet, når vi mennesker forurener?
10. Man fanger ikke fisk med bue og pil med sugekop...
– men hvad bruger man så i stedet? Hvorfor er der forskel på, hvad man bruger til at fange de forskellige fisk med?
11. En fisk kan ikke lære at jonglere med en bold...
– er der andre af havets dyr, der kan den kunst?
– og meget mere...
Der er mange detaljer på tegningen, så det er nok kun de ældste af eleverne i denne gruppe, der kan klare farvelægningen. Men resultatet kan blive flot.
0.-3. klasse
4.-6. klasse
Fiskerekorder
Lad eleverne dyste om den bedste lystfiskerhistorie – den største fangst.
De sjoveste og største rekorder kan findes i diverse rekordbøger, men det kan også være interessant at høre familie og venners bedste historier.
"Den største laks" eller hvilken fisk, der nu måtte opnå den største beundring, kan fremstilles i papmache e.l. i naturlig størrelse til ophængning i klassen.
Opbevaring og tilberedning af fisk gennem tiderne
Fra dagens fangst til dybfryser – fra bål til mikroovn. Med udgangspunkt i Faktahæfte 2 og 3 diskuteres udviklingen fra stenalderen til vore dage, herunder kan man også inddrage de mange forskellige emballager.
Vikingemåltid
Klipfisk, klipfisk og atter klipfisk-idé til en emneuge: Lad eleverne tilberede et ægte vikingemåltid og find, med inspiration i Faktahæfte 3 og anden litteratur, ideer til et bredere tema, som inkluderer mange andre facetter af et "vikingeliv", f.eks. beklædning, bosteder, redskaber mv. Eleverne kan selv rense og tørre fisken, eller de færdige tørfisk kan leveres via den lokale fiskehandler.
Smør-selv-dag
Eleverne medbringer fisk/skaldyr, brød, smør og grøntsager – alt efter en nøjere planlægning, baseret på de madvarer, som de enkelte familier har på lager: Køle-/ frostvarer og konserves.
D.v.s. at man to dage før smør-selv-dagen beder eleverne om at registrere, hvad huset formår indenfor de forskellige kategorier. Eleverne skal melde tilbage dagen efter og udfra status medbringe én eller flere ting fra "lageret" til "sammenskuds-gilde" på smør-selv-dagen.
Smør-selv-dagen giver mulighed for at diskutere familiernes spisevaner, og man kan også inddrage de forskellige emballager og varedeklarationer.
Smør-selv-dag med den lokale fiskehandler
Ovenstående aktivitet kan også gennemføres i samarbejde med den lokale fiskehandler – enten som et supplement til eller som erstatning for elevernes medbragte mad.
Det vil åbne op for nye og anderledes råvarer, som vil give eleverne en mere nuanceret oplevelse af fisk og skaldyr.
Opfind nye retter til kantinen/skoleboden
Resultaterne fra smør-selv-dagen kan komme hele skolen til gavn, hvis man præsenterer nye retter i kantinen/skoleboden: Fiskefrikadeller baseret på en ny fars, fiskeburger, landgangsbrød osv.
Smag og gæt
Samarbejdet med den lokale fiskehandler kan også bruges til en smagskonkurrence i kantinen/skoleboden, hvor små prøver på anderledes fisk/skaldyr: Hajfinner, røget rogn osv. kan udfordre elevernes smagsløg og kulinariske viden.
Syg af sult – syg af mad!
Hvorfor bliver man syg af ikke at spise – hvorfor bliver man syg af at spise?
Med inspiration i Faktahæfte 2 diskuteres, hvad det vil sige at leve på et eksistensminimum sammenlignet med et liv i luksus og dertil hørende sundhedsproblemer, som følge af forkert og for meget mad.
Hvad har vi brug for? Hvorfor er fisk sundt? Hvorfor er emballagerne, som de er? Hvad betyder sidste salgsdag – og bør anvendes senest den...holdbarhed efter åbning? Hvad betyder hygiejne?
Overlevelsestur
Fang fisken, find salaten, grav kartoflerne op osv. osv. Hvor svært kan det egentlig være, og hvor meget arbejde skal der lægges
for dagen for at skaffe sig et måltid mad på naturens egne betingelser?
Og hvor stor er næringsværdien i den tilberedte ret?
Vis mig dit køkken!
En slags mini-markedsundersøgelse i stil med TV-udsendelsen "Vis mig dit køleskab". Med skemaer, foto, video og båndoptager skal eleverne – inddelt i mindre grupper – tage pulsen på familiernes aktuelle forråd og registrere hjemmets fødevaresituation. Det er måske en god idé at fremme objektiviteten ved at sørge for, at de enkelte grupper ikke går køkkenvejen hos egne familier.
Markedsundersøgelsen danner grundlag for en diskussion om vore spisevaner, folkesundheden og herunder også, hvor meget fisk/skaldyr fylder i køkkenlandskabet.
Fotokonkurrence
"Dæk det på et døgn". Emne: Fisk/skaldyr. Hver elev får udleveret en film med 12 billeder og skal som fotojournalist dække en historie, som fortælles i 12 s/h fotos. Handling, motiver, filmfremkaldelse, forstørrelser og opklæbning/præsentation skal foregå i løbet af 24 timer. Samlet præsentation/fernisering på skolen.
Videodokumentar
Udpluk af fiskespisningens historie: Hvordan så det ud da bedsteforældrene var børn? Eleverne kan vælge at filme/interviewe egne bedsteforældre eller besøge det lokale plejehjem. Med inspiration i Faktahæfte 3 kan dokumentarprogrammet komme langt omkring de ændrede kostvaner, tilberedning, opbevaring/emballage osv.
Det færdigredigerede program kan vises for den medvirkende ældre-generation ved et særarrangemnet på skolen, hvor
der evt. også serveres en fiskeret, som vor "bedstemor" lavede den.
Bliv "ekspert" og undervis i 4.-6. klasse
Hvorfor spise fisk/skaldyr? Eleverne sætter sig grundigt ind
i det ernæringsmæssige stof og skal med inspiration i Faktahæfte 2 tilrettelægge en undervisningstime for 4.-6. klasse.
Eleverne "oversætter" de faglige betegnelser og vælger en sværhedsgrad/præsentationsform, som svarer til målgruppens forudsætninger.
Det kan derfor være nødvendigt forud for tilrrettelæggelsen af undervisningstimen at teste målgruppens viden og researche mere indgående omkring emnet.
Multietniske spisevaner
Hvordan ser det ud med folkesundheden i andre lande?
Hvordan hænger den sammen med spisevanerne?
Spises der flere eller færre fisk/skaldyr i andre lande sammenlignet med forbruget i Danmark?
Besøg en familie eller få besøg i klassen. Tilbered en fiskeret i fællesskab og få sanserne op for andre traditioner omkring fisk/skaldyr, krydderier og grøntsager.
Forberedelse til Interrail
Hvorfor bliver man syg af fremmed mad? Hvad sker der rent bakteriologisk?
Hvad skal man være opmærksom på, når man handler ind på det lokale marked og bliver fristet af friske fisk/skaldyr.
Faktahæfte 2 angiver nogle enkle anvisninger på, hvordan man med sin sunde fornuft kan undgå maveproblemer: Se, smag og lugt.
Faktahæfte 2 giver også inspiration til at beskæftige sig med emnet på en mere videnskabelig måde, herunder evt. indsamling af prøver i felten og efterfølgende undersøgelser i laboratoriet.
Fiskedyst på Internettet
Konkurrence om almen- og specialviden: Arternes latinske betegnelser, scanning af sjældne fisk/skaldyr, udveksling af lystfiskerhistorier, chatte om blink og fluer mv.
Eleverne kan udfordre andre klasser – også i udlandet – på paratviden eller andre sværere emner, som kræver at man bl.a. surfer på nettet for at indhente de rigtige informationer og
billeder.