| Sildehaj |
|
|
 |
|
|
- Lamna nasus - Familie: Lamnidae
|
|
- Fangstperiode
|
- GB: Porbeagle
- D: Heringshai
- F: Taupe
|
|
- Hajerne må fanges hele året. De er som regel bifangst ved trawlfiskeri.
|
|
|
- Fangstmetoder
 
|
 Sildehajens enorme størrelse kan forlede nogle til at tro, den er farlig. Men der findes intet bevis for, at sildehajen nogen sinde har angrebet et menneske.
|
|
Udnyttelse
 
|
Kendetegn
|
|
|
- Sildehajens karakteristiske træk er den halvmåneformede hale, de køl-lignende finner på hver side af haleroden, de fem -tydelige gælleåbninger og den kompakte krop. I gabet sidder flere tandrækker. Ryggen er blåsort, og farven bliver lysere ned mod bugen, som nærmest er flødefarvet. Det friske kød er mørkt og fast og lugter af ammoniak. Det tilrådes at lægge kødet i mælk et døgns tid inden tilberedningen.
|
|
Tilberedning
   
|
Størrelse
|
|
|
- Intet mindste fangstmål. Sildehajens normale maximale -størrelse og vægt er 180 cm og 135 kg.
|
|
|
Levested
|
|
Næringsværdi pr 100 g
| Energi |
420 kJ |
| Protein |
23,0 g |
| Kulhydrat |
0,0 g |
| Fedt |
1,1 g |
|
- Sildehajen lever overalt i tempererede have ved temperaturer fra 5 til 18 grader. Ofte kan den i roligt vejr ses jage i over-fladen.
|
|
 |
Udbredelse
|
|
|
Føde
|
|
Sildehaj
|
- Sildehajen lever af stimefisk som makrel, sild og sardiner, men fortærer også store mængder torsk.
|
|
Danske fangster i 1995: 86 tons. |
Kønsmodning
|
|
|
- Sildehajens hunner kønsmodnes ved en længde på ca. 1 meter. Efter 8 måneders drægtighed fødes 1 til 4 unger, der er ca. 70 cm lange.
|
|
|
