<%@LANGUAGE="JAVASCRIPT" CODEPAGE="1252"%> Langkær Gymnasium og HF-studieretninger

Optagelseskrav
 
Gymnasiets opbygning
 
Studieretninger
   
Valgfag
 
HF på Langkær


Husk at ansøge senest d. 15. marts.
 
 
     
 
     

Velkommen på Langkær
Hvis du overvejer at begynde på gymnasiet i august 2008, kan du her få mere at vide om dine muligheder på Langkær. Vi plejer, at sige, at Langkær har plads til alle. Skolens fællesskab er præget af tolerance, og der foregår mange aktiviteter på tværs af klasserne. Samtidig har du rige faglige muligheder på skolen. Vi tilbyder otte forskellige studieretninger i det kommende skoleår, og tilsammen dækker de alle relevante studieretningsfag. Med andre ord skulle du gerne kunne finde en studieretning, der passer til dine interesser og evner.

Om gymnasieforløbet
Gymnasieforløbet er sat sammen af ½ års grundforløb (efterår i 1.g) og 2½ års studieretning.
Før du begynder i gymnasiet, skal du vælge en studieretning, hvor to fag står centralt. Ved de fleste studieretninger skal der senere vælges et tredje studieretningsfag. Du kan vælge mellem studieretninger inden for områderne sprog, naturvidenskab, samfundsfagligt eller kunstnerisk område.
De fleste af de fag, du har i gymnasiet, er obligatoriske. Det betyder, at uanset hvilken retning du vælger, får du en bred uddannelse, som kan bruges i mange sammenhænge bagefter. Der er gode muligheder for samarbejde mellem de fag, du har i gymnasiet, så du vil komme til at opleve, at fagene støtter hinanden.
Du kan læse om studieretningerne ved at klikke på en af de fire søjler foroven.